Finch Hattons Luxury Tented Camp er det ultimative luksuscampingsted i Kenyas uberørte Tsavo West National Park. Lejren ligger isoleret på 14 kvadratkilometer uberørt natur med en fantastisk udsigt til Mount Kilimanjaro og Chyulu Hills. Her er du ét med naturen og de mange dyr og fugle, som kalder dette sted hjem.
De 17 luksustelte er bygget med bæredygtige materialer på træplatforme og tilbyder alt, hvad hjertet begærer. Forstil dig; indendørs og udendørs brusere, kobberbadekar, hvidt sengetøj og lysekroner. Alle telte har enten dobbeltseng eller to enkeltsenge (efter ønske). Derudover findes der 2 familietelte og Finch Hattons Suite med egen butler og privat lille pool.
Uanset om det er et let måltid under stjernerne eller en 7-retters menu, kan køkkenteamet trylle lækre retter frem med råvarer fra deres egen have, som serveres med nøje udvalgte vine fra kælderen. Slap af i spaområdet med forskellige behandlinger eller ved infinity-poolen. Nyd en cigar i baren eller beundre den omkringliggende natur fra udsigtspladsen, der er 12 meter høj. Hos Finch Hattons kan de næsten læse dine ønsker, før du selv siger dem højt.