Hvad gør en rejse til Afrika så speciel? Vi har her samlet fem gode grunde til at rejse til Afrika, der blandt andet byder på alt fra fascinerende dyreliv og storslåede landskaber til spændende kultur, unikke aktiviteter og overnatningssteder udover det sædvanlige. Gå på opdagelse i Kenya, Uganda, Tanzania, Sydafrika, Botswana og Namibia, find inspiration blandt vores mest populære rejser, og kom et skridt tættere på dit eget Afrika-eventyr.
Der er noget ved Afrika, der bliver ved med at fylde, også når rejsen er slut. Måske er det mødet med de vilde dyr, de smukke landskaber, der ændrer sig undervejs, eller de mange forskellige kulturer og traditioner, du møder på din vej.
Hvad end rejsen går til de åbne savanner i Kenya eller Tanzania, Ugandas frodige regnskove, Botswanas floder og deltaer, Namibias ørkenlandskaber eller Sydafrikas dramatiske kystlinjer, byder hver rejse på nye landskaber og oplevelser, der viser dig endnu en spændende side af Afrika, som du måske ikke kendte til.
Vi har rødder i Holland og lokale teams flere steder i Afrika. Vi skræddersyr rejser til Kenya, Uganda, Tanzania, Sydafrika, Botswana og Namibia og har 100 % fokus på Afrika. Vores lokale kendskab og personlige service følger dig hele vejen, fra planlægningen til du er hjemme igen.
Når du rejser med os, kan du regne med:
Det eneste, du skal gøre, er at fortælle os, hvordan din drømmerejse ser ud. Så tager vi os af det praktiske og hjælper med at gøre dine rejsedrømme til virkelighed.
Lad dig inspirere af nogle af vores mest populære rejser, og oplev Afrika på din egen måde og i dit eget tempo.
Big Five-safari og strand
Det bedste fra flere verdener
Alle Ugandas højdepunkter
Vilde dyr og storslået natur
Den komplette safaripakke
Besøg hos gorillaer og chimpanser
Nu hvor du har fået en lille smagsprøve på, hvad Afrika har at byde på, er det tid til at gå lidt mere i dybden. Her får du vores helt egen Big Five over grunde til, at en rejse gennem Afrika fortjener en plads på din ønskeliste. Og ja – ordspillet er helt bevidst.
For mange rejsende er det en livslang drøm at opleve Afrikas vilde dyr i deres naturlige omgivelser. I Afrika kan du se løver, leoparder, elefanter, bøfler og næsehorn bevæge sig over de enorme savanner, opleve dyrene samles omkring vandhullerne i Namibias ørkenlandskaber eller tage på trekking gennem Ugandas regnskove på udkig efter gorillaer og chimpanser.
Hver destination byder på sine helt egne uforglemmelige møder med dyrelivet – uanset om du følger i sporene på den store gnuvandring, sejler gennem Botswanas vandveje eller tager på safari i Sydafrikas Kruger National Park.
Afrikas landskaber er lige så varierede, som de er smukke. Oplev de vidtstrakte savanner i Kenya og Tanzania, Ugandas frodige regnskove, Botswanas snoede vandveje og Namibias enorme sandklitter. Følg Sydafrikas dramatiske kystlinje, bestig tågeindhyllede bjerge, eller se dyrene samles omkring glimtende søer og vandhuller. Fra imponerende nationalparker og hvide sandstrande til åbne landskaber så langt øjet rækker – uanset hvor du rejser hen, byder Afrika hele tiden på ny natur.
Afrikas kulturelle mangfoldighed er mindst lige så fascinerende som kontinentets landskaber. Mød Maasai- og Samburu-folket i Kenya, lær om Karamojong-folkets traditioner i Uganda eller oplev Himba-folkets kulturarv i Namibia og San-folket i Botswana. Meningsfulde kulturmøder giver dig mulighed for at lytte, lære og få en dybere forståelse for en levevis, der er formet af historie, fællesskab og natur.
Kulturen kommer også til live i de pulserende storbyer, farverige markeder, i den lokale kunst og på de historiske steder som f.eks. Cape Town og Stone Town. Tag med på en guidet tur, hør historierne bag de steder, du besøger, og smag dig gennem det lokale køkken. For nogle gange lærer man et sted allerbedst at kende gennem maden.
Uanset om du foretrækker fredfyldte øjeblikke i naturen eller eventyr, der får pulsen op, byder Afrika på meget mere end “bare” traditionelle safariture. Svæv over savannen i en luftballon, glid gennem Botswanas vandveje i en mokoro eller bestig Namibias enorme sandklitter. Du kan også tage på trekkingtur gennem Ugandas regnskove, prøve kræfter med river rafting, udforske Sydafrika i en lejebil eller tage på bådsafari.
Gå på opdagelse blandt alle vores aktiviteter og find de oplevelser, der er med til at gøre din rejse helt unik.
Efter en dag fyldt med nye indtryk gør det en verden til forskel at have det helt rigtige sted at slappe af. I Afrika kan du overnatte på en luksuriøs safarilodge, i en stemningsfuld teltlejr, på et stilfuldt byhotel eller i en fredfyldt oase omgivet af natur.
Uanset om du går efter komfort, charme, bæredygtighed eller noget mere enkelt, hjælper vi dig med at finde det helt rigtige sted at bo, som passer til både dit budget og den måde, du gerne vil rejse på.

Fortæl os, hvordan din drømmerejse ser ud, så skræddersyr vi ruten, aktiviteterne og overnatningsstederne efter dine ønsker. Tag på kør-selv-eventyr og oplev landet i dit eget tempo, eller lad en erfaren lokal guide vise dig vej og dele sine bedste historier, sin viden og sin passion for landet.
Har du lyst til endnu mere inspiration? Gå på opdagelse på vores blog, hvor du finder rejsetips, destinationsguides og inspirerende historier fra hele Afrika.