Safari i Botswana

I Botswana er der stadig masser af plads, ro, vild natur og et fantastisk dyreliv. I de uberørte landskaber, der tæller alt fra grønne flodområder til gyldne savanner og røde klitter, bevæger dyrene sig frit og lever i tæt samspil med naturen. En safari i Botswana er noget helt særligt og fuld af intense oplevelser. En rejse hertil bevarer det autentiske og ægte og byder på øjeblikke, du aldrig vil glemme.

Tripadvisor TC Badge + Travelers’ Choice Left Aligned White - L logo

Botswana: Mangfoldig, autentisk og tryllebindende

Botswana er et indlandsland i det sydlige Afrika og er kendt som verdens største producent af diamanter målt på værdien af de udvundne diamanter. Derfor er det kun passende, at en safari her er lige så enestående som de små, funklende sten. Med masser af forskellige økosystemer samlet ét sted, verdens største elefantbestand og en levende, stolt kultur er Botswana et land, der nemt imponerer og begejstrer alle sine besøgende. Bliv klogere på, hvad der gør Botswana så særligt, og hvorfor en safari her er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Hurtige fakta om Botswana

  • Befolkning: 2,7 millioner
  • Sprog: Engelsk og Tswana
  • Hovedstad: Gaborone
  • Valuta: Pula
  • Nationalparker: 9 parker og 20+ vildtreservater og bevaringsområder
  • Nationaldyr: Zebra
Mokoro in the wetland at sunset - Large
IM_BW_CNP_Zebra Chobe

Det ægte Botswana

Fra storslåede landskaber og levende kulturer til tætte møder med dyrelivet og spændende eventyr… Alt, hvad du kan opleve i Botswana, føles ægte og autentisk. Det skyldes blandt andet landets målrettede indsats for at bevare naturen, som den er. Som foregangsland inden for bæredygtig safaripraksis og turisme arbejder en række initiativer for at beskytte naturens skatte og landets dyreliv, så selv sjældne arter kan trives her.

Dette gælder også traditioner, der rækker flere hundrede år tilbage. Den dag i dag har san-folket stadig en tæt forbindelse til naturen gennem deres ældgamle evner i sporing og overlevelse, og de byder gerne rejsende velkommen ind i deres verden. I områder som Khwai står lokalsamfundene selv for at forvalte jorden og sikrer, at naturbeskyttelsen forbliver dybt forankret i deres kulturelle rødder.

Bliv inspireret

Oplev Botswanas skjulte og mindre kendte perler i dit eget tempo. Lad dig inspirere og skræddersy din egen unikke safari.

Botswanas vilde skønhed

Kalahari, Kalahari roep my nou. Med de ord sætter den sydafrikanske sanger og sangskriver Appel ord på længslen efter et sted, der føles helt særligt. I dette tilfælde er det Kalahari-ørkenen med sine endeløse vidder og rå skønhed. Når du først selv har oplevet stilheden, de røde klitter og den klare stjernehimmel, forstår du præcis, hvad han mener.

Men det er ikke kun Kalahari, der skaber en magnetisk tiltrækning. Med sin enorme variation af landskaber vil steder som Khwai Community Concession og Moremi Game Reserve også hurtigt fange din opmærksomhed, ligesom mange af de andre fantastiske områder, du kan opleve i Botswana.

  • Okavango-deltaets snoede floder set fra oven.

    Okavango-deltaet

    Okavango-deltaet er verdensberømt, og med god grund. Deltaet dækker op til 15.000 km² og trodser den tørre sæson ved at forvandle landskabet til et frodigt, grønt paradis. De mange vandveje bringer liv til området og tiltrækker hele 160 pattedyrarter og 530 fuglearter.

  • Solnedgang over Makgadikgadi Pans i Botswana.

    Makgadikgadi Pans

    Makgadikgadi Pans er enorme saltsletter, der ikke kun imponerer med deres størrelse på 16.000 km², men også med deres særlige stilhed. Her snyder landskabet dine sanser, udvisker afstande og får det til at føles, som om du kan ane Jordens krumning.

  • Chobe National Park

    Chobe er især kendt for sine omkring 120.000 elefanter, men området har meget mere at byde på. Fire forskellige økosystemer, en livlig flod og hele 450 fuglearter danner rammen om et rigt dyreliv. Under både en bådsafari og en safari til fods kan du opleve dyrene helt tæt på i deres naturlige omgivelser.

Fascinerende nationalparker

De smukke landskaber i Botswanas nationalparker byder på alt fra røde klitter til smaragdgrønne flodsletter og blå floder, hvor naturen viser sig fra sin smukkeste side.

Botswanas vilde verden

Elefanthovedstaden

Chobe, der er hjemsted for mere end 120.000 elefanter, lever virkelig op til sit navn. De gigantiske elefantflokke elsker at strejfe rundt på sletterne, tage bad i den blå flod eller mødes til en drink i solnedgangen. Mærk gåsehuden komme snigende (og måske få en glædeståre i øjenkrogen), når du oplever alt dette under en bådsafari.

Vildt vandland

Okavango-deltaet er verdens største indlandsdelta og et fristed for sjældne arter som sitatungaen og den flygtige Pels fiskeugle. Men her kan du også opleve nogle af Afrikas mest ikoniske dyrearter: de berømte Big Five, flodheste, giraffer, zebraer, forskellige antilopearter… you name it.

Flyvende vidundere

I Botswana kan du se mere end 600 fuglearter. Du kan opleve alt fra små, farverige fugle som den lillabrystede troldfugl til store og imponerende arter som maraboustorken og koritrappen, Afrikas største flyvende fugl. Husk at holde øjnene åbne og tage et kamera med god zoom med!

Lioness - Khwai
Meerkat family in Kgalagadi National Park, South Africa

Rovdyrenes paradis

Moremi Game Reserve ligger midt i deltaet og er kendt for sin høje koncentration af rovdyr. Det er et af de bedste steder i Afrika at opleve den truede afrikanske vildhund plus masser af løver, leoparder og geparder. Vi tør næsten godt garantere en brølende vild oplevelse!

Livet i ørkenen

Det tørre landskab er hjem til unikke arter som den sortmankede løve og den brune hyæne. Mens dyr som gemsbukken er perfekt tilpasset Botswanas tørre, støvede klitter, går surikaterne til livet med leg og nysgerrighed og graver løs uden bekymringer.

Zebraernes vandring

Zebravandringen i Botswana bliver ofte kaldt “Afrikas hemmelige migration” og er den længste vandring blandt landpattedyr på kontinentet. Omkring 30.000 zebraer vandrer hvert år omkring 500 kilometer mellem Moremi Game Reserve og Makgadikgadi Pans National Park samt fra Chobe National Park til de frodige områder i Nxai Pan National Park.

Vores bedste lodges og hoteller

Uanset om du drømmer om en luksuriøs lodge ved flodbredden, et komfortabelt telt midt i naturen eller noget derimellem, hjælper vi dig med at finde den perfekte indkvartering til din rejse.

Hvorfor tage på safari med Afrika Safarirejser?

Efter at have læst alt dette tænker du måske: “Det lyder fantastisk, men hvorfor skal jeg vælge netop jer?” Her er svaret:

🦁 Vi er 100% specialiseret i safarirejser i Afrika.

🐘 Vi omsætter dine ønsker til en skræddersyet drømmerejse, inkl. privat safari-jeep.

🐃 Vores safariguider er blandt de bedste i verden.

🐆 Du får mest muligt ud af din oplevelse – til den bedst mulige pris.

🦏 Vi har allerede gjort tusindvis af safaridrømme til virkelighed, og nu er det din tur til at gøre drømmen til virkelighed.

Har du stadig spørgsmål? Så tag et kig på de mest stillede spørgsmål her. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne videre!

Aktiviteter

I Botswana venter eventyret på dig overalt. Her kan du skabe minder, der både giver gåsehud og gør indtryk med alt fra rolige, afslappende oplevelser til spændende, adrenalinfyldte øjeblikke.

Omtalt i

The-Independent-Logo-grey
The_Telegraph_logotype_logo-1 (1)
evening_standard_logo
the-guardian-logo-136px