Kør fra Mbombela (Nelspruit) til St Lucia

Kør fra Mbombela (Nelspruit) til St Lucia

Det er en god idé at sætte vækkeuret og komme tidligt af sted – du har en lang køretur foran dig, men belønningen er et par dages afslapning i et tropisk paradis! Turen fra Mbombela til St Lucia er på 540 kilometer via N2 og tager lige under syv timer. Sørg for at planlægge godt, da det ikke anbefales at køre i mørke gennem landdistrikterne omkring St Lucia – vilde dyr vandrer ofte ud på vejene, ja, selv flodheste! Bryd turen op med et frokoststop i Pongola, som ligger lige ved N2 i hjertet af Zululand. Du når dertil efter omkring fire timers kørsel, og der er flere restauranter og butikker tæt på motorvejen, hvor både du og bilen kan tanke op. Fra Pongola er der yderligere to timer og tyve minutter til St Lucia.