Aberdare Country Club ligger kun to og en halv times kørsel fra Nairobi, i højlandet ved Aberdare Bjergene. Engang var det hjemsted for et engelsk ægtepar, og det er nu åbent for gæster, samtidig med at det bevarer charmen fra et privat hjem med de simple bekvemmeligheder, man finder på et landligt krosted. Country clubben ligger i et dyrelivsfredet område med velplejede haver og en 9-hullers golfbane. Zebras og antiloper kommer ofte forbi fra den omkringliggende natur, og om aftenen kan du nyde en solnedgangsdrink på terrassen med udsigt mod den nedgående sol. Derefter går turen til middag i den imponerende spisesal. Indkvarteringen på Aberdare Country Club består af hytter, som hver især har to soveværelser. To af hytterne er tilpasset større familier eller grupper og har henholdsvis tre og fem soveværelser. Alle hytter har pejs, er udstyret med WiFi, og nogle er tilgængelige for gangbesværede. På stedet kan du ride, cykle eller slappe af i poolen, saunaen, dampbadet eller spaen med fitnessrum.