Lige nord for Mgahinga Gorilla National Park ligger Mount Gahinga Lodge. Denne enestående lodge har 8 traditionelle hytter, som hver især byder på fantatisk udsigt over Virunga-vulkanerne. Lodgen er et perfekt udgangspunkt for gorilla- og gylden abe-vandring takket være en privat sti, der fører direkte ind i nationalparken.
Hytterne er smukt indrettede i klassisk stil med trægulve, høje lofter, store vinduer, pejs og privat veranda. Hvert værelse har desuden sin egen butler, som får gæsterne til at føle sig som kongelige. Lodgens fællesområder omfatter en spisestue, en lounge, en have og en restaurant med en varieret menu af internationale og lokale retter. Efter en intens vandring er spaen og fitnesscentret måske dit foretrukne sted – især fordi alle massagebehandlinger er gratis (med krav om booking og efter tilgængelighed). For ekstra bekvemmelighed tilbydes også gratis vaskeservice, så hvis din eventyrlige dag med gorillasporing bliver lidt for mudret, har du et frisk og rent tøj klar til næste dag.