Boma Hotel Entebbe er et charmerende boutiquehotel tæt ved bredden af Lake Victoria, omgivet af tropiske haver i en grøn, rolig forstad kun få minutters kørsel fra Entebbe International Airport. Værelserne – enkelt-, dobbelt-, twin- og triple – forener moderne komfort med den charme og karakter, der stammer fra den oprindelige 1940’er-villa, og er smagfuldt indrettet i afrikansk-europæisk stil, der afspejler den lokale kultur. Alle værelser har eget badeværelse med solopvarmet bruser, himmelseng med myggenet, privat terrasse, tv og WiFi. Godt udvalg i baren, en restaurant med velsmagende retter og en smuk pool omgivet af frodig beplantning fuldender billedet – det perfekte sted at slappe af!