- Service døgnet rundt
- Alle indkvarteringer
Masai Mara National Reserve ligger i Great Rift Valley i Kenya og består hovedsageligt af åbne græsarealer. Masai Mara grænser op til Serengeti National Park, og sammen danner de rammerne om Afrikas mest kendte vidunder – den store gnuvandring. Området har fået sit navn til ære for masaifolket.
Masaierne har boet i denne region siden, de migrerede fra området omkring Nilen for århundreder siden. “Mara” betyder “plettet” på maasi-sprog og refererer til landskabet i området, som præges af mange lave, buskede træer spredt over den vidtstrakte savanne. For at få et dybere indblik i maasaiernes livsstil kan du besøge en landsby i reservatet.
Nationalreservatet er hjemsted for mere end 95 dyrearter og over 400 fuglearter. Dyrelivet opholder sig normalt på reservatets skrænter. Det bedste tidspunkt at besøge Masai Mara er midt juli til midt oktober. Hvorfor er det? Fordi det er her den store gnuvandring finder sted, hvor gnuer, zebraer, gazeller, antiloper og impalaer vandrer gennem reservatet. I midten af juli begynder de normalt at krydse over fra Serengeti i Tanzania. Denne årlige vandring involverer over 2,5 millioner dyr. I store flokke krydser de sammen den farlige Mara River for at finde frisk græs på den anden side af floden. Krokodiller venter altid i vandet – farligt for dyrene og spændende for dig!
Masai Mara-trekanten er et særligt område i Masai Mara National Reserve, som forvaltes af en non-profit organisation og er dannet af det lokale maasi-samfund. Med Mara River, der løber gennem trekanten, er det også en af verdens bedste destinationer til at spotte vilde dyr.
Her har du fremragende chancer for at se dyrene i deres naturlige habitat. De berømte Big Five – elefanten, løven, leoparden, næsehornet og bøflen – lever i Masai Mara Triangle. Med lidt held kan du også se geparder, servaler, hyæner, ræve med flagermusører og sortryggede eller sidestribede sjakaler. Masai Mara Triangle er desuden hjemsted for flodheste, krokodiller, bavianer, vortesvin, eland (kæmpe antilope), Thomsons og Grants gazeller, impalaer, vandbukke,oribi, zebraer og mange flere.
Der er 260 kilometers kørsel fra Nairobi til Masai Mara, hvilket tager 5-6 timer. Det er også muligt at flyve, da parken kun ligger 45 minutters flyvning fra Nairobi. Der er flere landingsbaner, som servicerer de forskellige områder i Masai Mara.
Kenya har en kølig sæson fra juni til november med gennemsnitstemperaturer på omkring 20°C om dagen. Nætterne kan være kolde i denne periode, så det er en god idé at tage en trøje med. Fra midten af oktober til november falder der nogle kortvarige regnbyger, hvorefter temperaturen stiger til omkring 30°C om dagen fra december til april. I april og maj opleves igen byger, da det er den lange regntid. Det regner normalt ikke hele dagen – man kan typisk opleve solrige morgener, mens regnskyerne samler sig hen ad eftermiddagen og aftenen.
Vi anbefaler at besøge Masai Mara mellem midten af juli og midten af oktober under den store gnuvandring. Selvom de øvrige tørre måneder (juni til oktober og december til marts), også er gode til et besøg, da du stadig har mulighed for at se The Big Five, samt mange andre dyr.
Masai Mara National Reserve er måske ikke det største i størrelse, men det er det bestemt, når det gælder højdepunkter. Fra den store gnuvandring til The Big Five, fra maasai-folket til smukke landskaber: Oplev denne unikke naturskønhed på safariture om dagen eller om aftenen – eller endda fra oven.