5 dage i Kenya: Guidet roadtrip
En kort, men begivenhedsrig 5-dages guidet roadtrip med mulighed for at se masser af dyreliv!
Du starter dit eventyr i Nairobi, hvorfra du bliver kørt til Lake Nakuru National Park. Her kan du opleve hundredvis af flamingoer, der nærmest farver søen lyserød, samt de sjældne løver, der klatrer i træer! Herfra kører du gennem de bakkede landskaber i Kenyas Rift Valley direkte til Masai Mara National Reserve. I to dage krydser du den østafrikanske savanne i jagten på den berømte Big Five. Hvis du er her på det rigtige tidspunkt, kan du endda opleve den store gnuvandring, der krydser Mara-floden. Her venter oplevelser, der giver dig gåsehud og minder for livet.