Sådan forbereder du dig til din første safari i Namibia: Alt, du skal vide

Skal du til Namibia for første gang? Få vores bedste råd til kør-selv-ruter, pakkeliste, budget og alt det praktiske, så du er godt klædt på til dit første Namibia-eventyr.

Lad os være helt ærlige… At planlægge sin første rejse til Namibia kan hurtigt blive lidt af en jungle. Skal man køre selv eller vælge en guidet tur? Hvordan er det at køre på vejene? Og hvor skal man bo undervejs? Der er nok at tage stilling til, og pludselig kan planlægningen fylde mere end glæden ved selve rejsen.

Det forstår vi godt. Namibia er stort, og afstandene kan virke overvældende, når du sidder derhjemme og planlægger. Men med den rette hjælp er det faktisk meget nemmere, end det ser ud. Vores team i Namibia kender landet ind og ud, så her hjælper vi dig med at få styr på det vigtigste, afliver et par safarimyter undervejs og gør dig klar til dit Namibia-eventyr på en nem, overskuelig og stressfri måde.

Elephant, giraffes and springboks in Etosha NP - Website pics
Namibia Sossusvlei

1. Hvor mange dage skal jeg afsætte, og hvilken rute er den bedste?

Den største begynderfejl er at forsøge at skynde sig gennem Namibia på få dage. Er din plan for optimistisk, ender du med at bruge mere tid på at stirre på GPS’en end på at se de røde sandklitter skifte farve til lilla i solnedgangen. Med andre ord, du oplever Namibia bedst i et roligt og afslappet tempo.

For at gøre det ekstra nemt, og for at du kan få det meste ud af din rejse, anbefaler vores lokale team her to klassiske ruter afhængigt af, hvor meget tid du har til rådighed.

🏎️ Mulighed 1: De største højdepunkter på kort tid (8 dage / 7 nætter)

  • Ruten: 8 dages kør-selv-safari i Namibia: Sand, salt, historie og dyreliv – Silver
  • Perfekt til dig, der… har begrænset tid, men gerne vil se alle de vigtigste seværdigheder. Denne rute dækker Namibias største højdepunkter på én samlet rundrejse. Bestig de røde klitter i Sossusvlei, gå på opdagelse i kystbyen Swakopmund, udforsk Damaralands gamle klippemalerier og oplev de vilde dyr i Etosha National Park.

🍃 Mulighed 2: Dyreliv og frodige landskaber (10 dage / 9 nætter)

  • Ruten: 10-dages kør-selv-safari i Namibia: Vild natur og masser af dyreliv – Silver
  • Passer godt til dig, der… vil opleve en helt anden og frodig side af Namibia. Denne rejse tager dig gennem den grønne Zambezi-region (tidligere kendt som Caprivi-striben), hvor floder, skov og vådområder erstatter ørkenens sand. Kør gennem Bwabwata National Park, Mahango Game Reserve og Rundu og hold øje med flodheste, elefanter, krokodiller og det imponerende fugleliv.

To ruter, to sider af Namibia: illustration, der viser to mulige ruter til en første safari i Namibia

2. Hvordan er vejret, og hvad skal jeg pakke?

Ørkenen byder på store temperaturudsving. Dagene er varme og solrige, mens nætterne kan være overraskende kølige.

Maj til oktober (tør vinter)

Klar blå himmel med dagstemperaturer på omkring 20-28 °C. Tidligt om morgenen og efter mørkets frembrud kan temperaturen i ørkenen komme helt ned omkring 5 °C.

November til april (sommer)

Varmere vejr, dramatiske tordenbyger og korte regnskyl om eftermiddagen får planter og græs til at skyde frem. Det er også på denne tid af året, at mange dyr får deres unger.

Hvad skal du pakke?

Pak tøj, du nemt kan tage af og på i lag, f.eks. en varm fleece til de kølige morgener, lette bluser/skjorter og gode sko. Husk også solbriller, hat og et tørklæde, der kan beskytte mod støv på grusvejene.
Pak som en professionel ved at klæde dig i lag på safari

3. Hvordan ser en typisk dag ud på roadtrip i Namibia?

En roadtrip gennem Namibia har sin helt egen rytme.

Kl. 06.00: De gyldne morgentimer

Dagen starter i den kølige morgenluft, mens det første lys rammer klitterne og maler dem i varme røde og gyldne nuancer. Dette er et oplagt tidspunkt at bestige klitterne eller tage på udkig efter vilde dyr.

Kl. 13.00: Eftermiddagspause

Nyd en afslappet frokost på lodgen, gør et stop ved det berømte bageri i Solitaire, eller smag friske østers ved kysten i Swakopmund.

Kl. 17.30: Aftenritualet

Slut dagen på lodgens terrasse med en kold drink i hånden, mens solen går ned, ørkenlandskabet skifter farve, og stjernerne langsomt kommer frem.
Beskrivelse af en dag i Namibia: den gyldne time kl. 06.00, frokostpause kl. 13.00 og aftenritualet kl. 17.30

4. Hvor langt ligger destinationerne fra hinanden, og skal jeg køre hele dagen?

Afstandene i Namibia kan på papiret virke store, men køreturene er en oplevelse i sig selv. Mellem de største seværdigheder skal du typisk regne med omkring 4,5-5 timers kørsel inklusive stop. Undervejs ændrer landskaberne sig hele tiden, og nogle steder kan der gå lang tid, før du møder en anden bil.

Typiske køretider mellem de vigtigste knudepunkter:

  • Windhoek til Sossusvlei: Ca. 5 timer
  • Sossusvlei til Swakopmund: Ca. 4,5 time
  • Swakopmund til Damaraland: Ca. 4,5 time

Med mindst to overnatninger hvert sted får du god tid til både oplevelser om morgenen og afslappende eftermiddage.

Epupa Falls Kunene Namibia
Quiver Tree Forest Namibia

5. Har jeg brug for en firehjulstrækker, og kan jeg virkelig køre selv?

Ja, du kan sagtens køre selv! Du behøver bestemt ikke have kørt Dakar-rallyet for at tage på kør-selv-roadtrip gennem Namibia. Mange af Namibias vigtigste ruter går ad brede, velholdte grusveje. I Namibia kører du i venstre side af vejen, altså modsat Danmark. Det kræver måske lidt tilvænning i starten, men trafikken er begrænset, og det er som regel nemt at finde vej.

Vælg den rigtige bil

Vi anbefaler en robust firehjulstrækker med god frihøjde. Du sidder højt med godt udsyn, og bilen er bedre egnet til de ujævne grusveje, du møder undervejs.

Udstyr

Bilen er udstyret med alt det, du har brug for ‘on the road’: robuste dæk, to reservehjul, et køleskab til kolde drikke og GPS, så du nemt kan finde vej gennem Namibia.

Sikkerhedsnet døgnet rundt

Har du spørgsmål undervejs, er hjælpen aldrig langt væk. Du kan kontakte vores lokale team direkte på WhatsApp, når du har brug for det.

Foretrækker du en guidet rejse?

Hvis du hellere vil læne dig tilbage og lade andre klare transporten, kan vi arrangere en privat rundrejse med guide i bil eller med fly mellem Namibias smukkeste områder.

6. Hvad med malaria, lægehjælp og mobildækning?

Malaria

Langt størstedelen af Namibia, herunder Windhoek, Sossusvlei og Swakopmund, er helt malariafri. I den nordlige del af Namibia, blandt andet omkring Etosha, kan det være nødvendigt at tage ekstra forholdsregler i sommerens regntid.

Lægehjælp

Windhoek og Swakopmund har moderne, private hospitaler af høj standard og professionelle akutberedskaber.

Wi-Fi og internet

De fleste lodges har Wi-Fi i fællesområderne, og mobildækningen er som regel god omkring byerne. Længere ude i naturen kan forbindelsen være mere sporadisk, hvilket giver dig en god anledning til at lægge telefonen væk og nyde omgivelserne.

7. Hvor meget koster det at tage på safari i Namibia for første gang?

Namibia har overnatningssteder i mange prisklasser, så dit budget afhænger først og fremmest af, hvordan du gerne vil rejse.

Guest Farms med egen lejebil (komfort):

Ca. 150-250 USD / ca. 970-1.600 DKK pr. person pr. dag. Hyggelige overnatningssteder med lokal gæstfrihed, privat værelse og uberørt natur.

Boutique-lodges i ørkenen (mellemklassen til luksus):

Ca. 350-550 USD / ca. 2.255-3.550 DKK pr. person pr. dag. Smukke lodges med privat suite, swimmingpool og gourmetmiddage under stjernehimlen.

Fly-in-safarier (luksus i den dyre ende):

Fra 900 USD / ca. 5.800 DKK pr. person pr. dag. Spring de lange køreture over og flyv over Skeleton Coast i et lille fly, der bringer dig direkte til private naturreservater.

Bemærk: Prisen inkluderer overnatning, leje af firehjulstrækker og lokal assistance døgnet rundt.

8. Er det sikkert at rejse rundt i Namibia, og er man meget alene undervejs?

Namibia er generelt et trygt land at rejse rundt i, men det er vigtigt at være opmærksom på både kriminalitet og trafiksikkerhed. Tyveri, røveri og kreditkortsvindel forekommer især i Windhoek og andre byer. Brug godkendt transport fra lufthavnen, hold værdigenstande ude af syne og efterlad aldrig bilen ulåst eller uden opsyn, for eksempel på tankstationer.

På en kør-selv-rejse er trafikken en af de største sikkerhedsrisici. Grusvejene kan være glatte og ujævne, så sænk farten, brug altid sikkerhedssele og undgå at køre efter mørkets frembrud. Medbring desuden ekstra vand og to reservehjul, når du kører gennem afsidesliggende områder.

På visse strækninger kan der være langt mellem byer, tankstationer og mobildækning. Netop følelsen af at være langt væk fra alting er en stor del af oplevelsen, men det kræver god planlægning. Vores lokale team står klar til at hjælpe dig med ruten, bilen og tydelige instruktioner før hver etape af rejsen.

Hvorfor vælge os til din første safari i Namibia?

Lokale eksperter

Vi bor og arbejder i Namibia og kender landet fra vores egne ture på vejene. Derfor kan vi rådgive dig om både ruter, køreforhold og overnatningssteder ud fra lokal erfaring.

Hjælp undervejs – døgnet rundt

Du får friheden ved en kør-selv-rejse, men står ikke alene, hvis du får brug for hjælp. Vores lokale team er kun en WhatsApp-besked væk og kan kontaktes døgnet rundt.

Kombinér flere destinationer

Vil du kombinere Namibias ørkenlandskaber med Victoria Falls eller Botswana? Vi hjælper med at få ruter, overnatninger og transport til at hænge sammen, så du får én samlet rejse.

Hvorfor booke hos Africa Safari Trips?

Den ultimative tryghed: Hakuna Matata-pakken

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor Pumbaa fra Løvernes Konge altid er så glad? Svaret er selvfølgelig Hakuna Matata – ingen bekymringer. Og det er netop den følelse, vi gerne vil give dig med på din rejse.

På en roadtrip gennem Namibia skal du kunne nyde friheden uden at bekymre dig om, hvad der sker, hvis noget går galt undervejs. Derfor har vi sammensat vores Hakuna Matata-pakke, som giver dig ekstra tryghed både før og under rejsen.

Punkteret dæk midt på en grusvej? Ændringer i flyplanen? Vores lokale team sidder klar til at hjælpe og tager sig af det praktiske uden ekstra omkostninger. Så kan du koncentrere dig om det vigtigste: at nyde turen.

Hakuna Matata Logo+Payoff FC
Namibia-FAQ-Hero-pic-Swakopmund

Drop de mange timers planlægning

Du kan bruge timevis på at læse om dæktryk, grusveje og de bedste ruter… eller du kan overlade planlægningen til dem, der kender Namibia ind og ud. For når først motoren er startet, byen forsvinder i bakspejlet, og de røde klitter dukker op i horisonten, er alt det praktiske hurtigt glemt.

Så lad os tage os af detaljerne. Fortæl vores team, hvad du drømmer om, så hjælper vi med at sammensætte din rejse gennem Namibia.

Ofte stillede spørgsmål om den første safari i Namibia

Del denne artikel: