Sådan forbereder du dig til din første safari i Botswana: Alt, du skal vide

Skal du på safari i Botswana for første gang? Vores lokale team deler deres bedste råd om ruter, bushflyvninger, pakkeliste og alt det praktiske, du skal vide, inden turen går til Okavango-deltaet, Savuti og Chobe.

Lad os være helt ærlige… At planlægge sin første safari i Botswana kan hurtigt blive lidt af en jungle. Skal man flyve mellem destinationerne? Hvornår er der mest vand i Okavango-deltaet? Og hvilke områder skal man vælge? Der er meget at tage stilling til, og pludselig kan planlægningen fylde mere end glæden ved selve rejsen.

Botswana er kendt for sine eksklusive safarioplevelser med få besøgende, men planlægningen kan hurtigt komme til at virke mere kompliceret, end den egentlig er. Den gode nyhed er, at når først du har styr på det vigtigste, bliver resten meget nemmere.

Vores lokale team kender Botswana og landets vilde natur ind og ud. Her guider vi dig gennem de vigtigste valg, afliver et par myter undervejs og giver dig de råd, du har brug for, når du skal planlægge din første safari i Botswana.

activity
activity

1. Er Botswana et godt rejsemål for en, der aldrig har været på safari før?

Botswana har valgt at satse på safarier med færre besøgende og god plads omkring oplevelserne. Det betyder, at du ofte kan opleve de vilde dyr uden en lang række andre safaribiler samlet omkring det samme sted.

Skal du til Botswana for første gang, anbefaler vores lokale team en klassisk rute gennem den nordlige del af landet. Her får du en god blanding af komfortable overnatningssteder, forskellige landskaber, masser af dyreliv og flere måder at opleve naturen på.

🐘 Den klassiske: Botswanas nordlige højdepunkter (8 dage)

  • Ruten: Safarihøjdepunkter i nord (inkl. indenrigsfly) – fra Maun til Kasane via Moremi, Savuti og Chobe
  • Det bedste ved ruten: En oplagt rejse til dig, der skal opleve Botswana for første gang. Turen tager dig gennem det nordlige Botswana til Khwai og Moremis floder og vådområder, Savutis rige dyreliv og de imponerende elefantflokke i Chobe National Park.
  • Derfor fungerer ruten så godt: Undervejs kommer du gennem vidt forskellige landskaber med alt fra floder og vådområder til tørre skovområder. Undervejs bor du på komfortable bush-camps, og erfarne lokale guider står for det praktiske, så du kan bruge tiden på at nyde din safari.

Kort over safariruten i Botswana fra Maun til Kasane via Moremi, Khwai, Savuti og Chobe National Park

2. Hvad skal jeg pakke til en safari i Botswana?

Tommerfingerregelen er keep it simple, og gå efter enkelt og behageligt tøj i neutrale farver.

Lag-på-lag-metoden

På de tidlige morgensafarier kan det være køligt i de åbne safaribiler, mens eftermiddagene ofte er varme og solrige. Klæd dig derfor på i lag med en let T-shirt, en fleece og en varm jakke, og tag gerne et tørklæde med til de kølige morgener.

Farvekode

Vælg neutrale farver som beige, olivengrøn, khaki og lysebrun. Undgå mørkeblå og sort, da disse farver i visse områder tiltrækker tsetsefluer. Lad også det helt hvide tøj blive hjemme.

Blød bagage

Hvis din rejseplan inkluderer flyvninger mellem lodges i et mindre bushfly, er det en god idé at pakke i en blød rejsetaske frem for en hård kuffert. Der er begrænset plads i flyets bagagerum, og hårde kufferter må derfor som regel ikke medbringes.
Pakkeguide til safari i Botswana: påklædning i lag, neutrale farver og en blød rejsesæk til bushflyvninger

3. Vil jeg få mulighed for at se The Big Five og andre af de ikoniske vilde dyr?

Botswana byder på enestående muligheder for at se løver, leoparder, enorme flokke af elefanter, bøfler, geparder og sjældne afrikanske vildhunde i både Khwai, Savuti og Chobe.

Eftersom dyrene bevæger sig frit i den enorme, uindhegnede natur, så er der aldrig garanti for, hvad du får at se – dyrene er jo trods alt vilde! De lokale guider og sporere kender området som deres egen bukselomme og ved, hvilke tegn de skal holde øje med. Spændingen ligger i at følge sporene og se, hvad der pludselig dukker op.

4. Hvordan er transporten og vejene mellem camps?

I Botswana er turen fra sted til sted ofte en oplevelse i sig selv. Uanset om du flyver over Okavango-deltaet eller kører gennem bushen, er der masser at kigge på og holde øje med undervejs.

  • Med bushfly (fly-in-safarier): For at nå de mere afsides camps i Okavango-deltaet foregår turen ofte i et mindre fly. Flyvningerne er som regel korte og går mellem små landingsbaner midt i naturen. Undervejs får du deltaet at se fra oven, og måske spotter du endda elefanter og andre dyr fra luften.
  • Via grusveje (safarier i firehjulstrækker og transport via landevejen): I safariområderne går mange af vejene gennem sand og ujævnt terræn, så turen kan godt bumpe lidt undervejs (det, der med et glimt i øjet kaldes for en afrikansk massage). Til gengæld foregår kørslen ofte i en åben safari-jeep, og der er rig mulighed for at holde øje med dyrene undervejs.
activity
Cha Chat Metsi and Ride Botswana - Safari

5. Hvordan ser en typisk dag ud på safari?

En safaridag i Botswana følger dagens naturlige rytme, og turene planlægges efter, hvornår dyrene typisk er mest aktive.

Kl. 06:00: Den gyldne morgenstund

Dyrene er ofte er mest aktive, mens temperaturen stadig er kølig. Efter en kop kaffe eller te går turen ud på morgensafari eller en sejltur, mens solen langsomt står op over landskaberne.

Kl. 12.30: Frokostpause

Når varmen tager til op ad dagen, søger mange af dyrene ind i skyggen. Det er også tid til en pause for dig med frokost i campen, lidt afslapning på værelset eller måske en god bog ved poolen.

Kl. 16.00: Eftermiddagssafari og sundowner

Når temperaturen falder igen, går turen tilbage ud i bushen. Slut eftermiddagen af med en kold drink ved floden, mens solen går ned.
Typisk dagsprogram for en safari i Botswana: morgenaktivitet kl. 06:00, middagssiesta kl. 12:30 og eftermiddagssafari med sundowner kl. 16:00

6. Kan jeg betale med amerikanske dollars, eller skal jeg have lokal valuta med?

Den lokale valuta i Botswana er botswansk pula (BWP), men på safari er det som regel en god idé at have en kombination af kontanter og betalingskort med.

Kontanter

På mange lodges og camps kan du betale med amerikanske dollars (USD), og nogle steder tager også imod andre større valutaer som f.eks. euro (EUR), britiske pund (GBP) og sydafrikanske rand (ZAR). Det er en god idé at have lidt kontanter med til blandt andet drikkepenge og mindre køb undervejs.

Regler for amerikanske dollars

Tager du amerikanske dollars med, så vælg nyere sedler i god stand, der er trykt efter 2006. Ældre, slidte eller beskadigede sedler kan være svære at bruge eller veksle lokalt.

Kredit- og betalingskort

Mange lodges tager imod Visa og Mastercard, men langt ude i bushen kan forbindelsen være ustabil. Derfor er det en god idé ikke kun at være afhængig af kort og altid have kontanter med som backup.

7. Hvor mange dage skal jeg afsætte, og hvad er den optimale længde?

Til din første safari i Botswana er 7-10 dage et rigtig godt udgangspunkt.

Det giver dig tid til at opleve flere af landets mest kendte safariområder, såsom Khwai, Moremi, Savuti og Chobe, uden at du skal skynde dig fra sted til sted. Du tilbringer 2-3 nætter på hver camp og har tid til at falde til, tage på flere safariture og opleve naturen på forskellige måder.

  • Mokoro-udflugter: Glid stille gennem Okavango-deltaets smalle vandveje i en traditionel mokoro-kano.
  • Bådsafarier: Sejl ned langs Chobe River, og hold øje med dyrene langs bredden, mens solen går ned.
  • Safari i firehjulstrækker: Tag på udkig efter blandt andet løver, leoparder og afrikanske vildhunde.

8. Er det sikkert at tage på safari i Botswana?

Ja, Botswana er et trygt land at rejse i og anses som et af de sikreste, mest fredelige og mest gæstfrie lande i Afrika.

På safari er du sammen med certificerede lokale guider, som kender områderne og dyrenes adfærd godt. Lodges og camps har faste sikkerhedsprocedurer, og mange steder bliver du fulgt tilbage til dit telt eller værelse, når mørket falder på. Det giver trygge rammer, selv når du bor midt i den vilde natur.

Hvorfor vælge os til din første safari i Botswana?

  • Lokale eksperter: Vi kender Botswana fra vores egne ture og ved, hvordan årstiderne påvirker vandstanden i deltaet, hvor dyrene typisk bevæger sig i Savuti, og hvad der venter langs Chobe-floden.
  • Kombinér flere destinationer: Vil du kombinere Botswana med Victoria Falls eller Namibias ørkenlandskaber? Vi hjælper med at få ruter, overnatninger og transport til at hænge sammen, så du får én samlet rejse.
  • Hjælp hele vejen: Fra de første spørgsmål til du er hjemme igen, sidder vores lokale team klar med hjælp og gode råd.

Why book with Africa Safari Trips

 

Den ultimative tryghed: Hakuna Matata-pakken

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor Pumbaa fra Løvernes Konge altid er så glad? Svaret er selvfølgelig Hakuna Matata – ingen bekymringer. Og det er netop den følelse, vi gerne vil give dig med på din rejse.

På en rejse gennem Botswana skal du kunne nyde din rejse uden at bekymre dig om, hvad der sker, hvis noget går galt undervejs. Derfor har vi sammensat vores Hakuna Matata-pakke, som giver dig ekstra tryghed både før og under rejsen.

Punkteret dæk midt på en grusvej? Ændringer i flyplanen? Vores lokale team sidder klar til at hjælpe og tager sig af det praktiske uden ekstra omkostninger. Så kan du koncentrere dig om det vigtigste: at nyde din rejse.

Hakuna Matata Logo+Payoff FC
Africa Safari jeep (2)

Drop de mange timers planlægning

Du kan bruge timevis på at læse om vandstanden i Okavango-deltaet, de bedste områder at besøge og det helt rigtige tidspunkt at rejse på… eller du kan overlade planlægningen til dem, der kender Botswana ind og ud. For når først du sidder i båden, hører fiskeørnen kalde og ser solen gå ned over deltaet, er alle de praktiske overvejelser hurtigt glemt.

Så lad os tage os af detaljerne. Fortæl vores team, hvad du drømmer om, så hjælper vi med at sammensætte din rejse gennem Botswana.

Ofte stillede spørgsmål om den første safari i Botswana

Del denne artikel: