Etosha Village Lodge

Silver

Etosha Village Lodge ligger blot 2 km fra Andersson-indgangen til den sydlige del af Etosha National Park og har dermed en bekvem beliggenhed for besøg i parken. De 55 individuelle enheder har et rummeligt soveværelse med aircondition og twin-senge samt et moderne badeværelse. De er desuden udstyret med køleskab, te- og kaffefaciliteter, elektronisk værdiboks, sovesofa (til op til 2 børn under 12 år) samt et privat opholdsområde, hvor man kan læne sig tilbage, slappe af og nyde udsigten. Af fælles faciliteter er der blandt andet en bar i åbent plan med bålsted, 2 indbydende pools og en børnepool, mens restauranten serverer morgen- og aftenbuffet. Små dyr kan nemt komme forbi her, og om natten er himlen bogstaveligt talt fyldt med stjerner. Så husk at have et ønske klar!