Makakatana Bay Lodge er den eneste privatejede lodge i iSimangaliso Wetland Park. iSimangaliso betyder “mirakel og vidunder” på isiZulu. Naturparken ligger ved Det Indiske Ocean, og den er på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for sit rige dyreliv og mange forskellige plante- og dyrearter. Ved bredden af Lake St. Lucia tilbyder denne 100 % solcelledrevne luksuslodge 8 elegante værelser (nogle ideelle til familier med børn), som kombinerer moderne komfort med den naturlige charme fra området. Alle værelser har eget badeværelse med både indendørs og udendørs bruser samt badekar, private terrasser med flot udsigt, minibarer med godt udvalg og mulighed for en ekstra seng. Slap af ved poolen og nyd en cocktail i baren. Uanset om du vælger at spise indenfor i restauranten, udenfor på udsigtsterrassen eller omkring bålet i den traditionelle åbne bålplads – bliver det en oplevelse, du sent vil glemme!