Kun 2,5 kilometer fra Victoria Falls ligger Pioneers Victoria Falls i et roligt boligområde. Her kombineres charmen fra de gamle opdagelsesrejsendes tid med moderne komfort. Hotellet har 50 værelser med udsigt over de velplejede grønne haver. Alle værelser har aircondition, loftventilator, myggenet, pengeskab, kaffe- og tefaciliteter samt eget badeværelse med varmt brusebad og dobbelt håndvask. Der er også 4 rummelige familieværelser, og hotellets 2 pools indbyder til en forfriskende dukkert efter en dag med oplevelser ved vandfaldene. Måltiderne serveres både indendørs og på den elegante terrasse, og menukortet tager udgangspunkt i friske råvarer efter sæson. Derudover finder du en bar, gratis WiFi på hele hotellet og Ukuthula Spa (ukuthula betyder ’fred’), som tilbyder massage og mulighed for lidt afslapning. Stedet drives med solenergi og støtter lokale naturbevaringsprojekter samt indsatsen mod krybskytteri.