Oplev de sorte næsehorn i Etosha National Park, Namibia

4.9/5

Baseret på 962+ anmeldelser

4.8/5

Baseret på 599+ anmeldelser

Et idyllisk tilflugtssted

Namibia er hjemsted for verdens største bestand af sorte næsehorn. På verdensplan er der omkring 6.400 sorte næsehorn tilbage, og 2.000 af dem strejfer rundt på sletterne i Namibia. Hele 72 % af dem lever i Etosha National Park, der er et fristed for den kritisk truede art. Den gode nyhed er, at bestanden vokser takket være en målrettet indsats for at beskytte næsehornene. Den endnu bedre? På en safari i Etosha har du mulighed for at opleve de sorte næsehorn med egne øjne.

Hvor kan man se sorte næsehorn i Etosha?

Mens du kører gennem den enorme park, bør du fra start af holde øjnene godt åbne, men der er især to steder, hvor du har gode chancer for at se næsehornene.

Vandhullet Okaukuejo

Vandhullet ved Okaukuejo er oplyst om aftenen, så du kan kigge forbi efter aftensmaden og se sorte næsehorn og andre dyr, der kommer til vandhullet for at slukke tørsten. Vil du have en lille smagsprøve allerede nu, kan du følge med på livestreamen (den er også hyggelig at vende tilbage til, når du er hjemme igen).

Vandhullet Olifantsbad

Vandhullet er især kendt for sine elefanter, men sorte næsehorn lægger også vejen forbi. Og med hele to vandhuller er der ekstra gode muligheder for at følge med i dyrelivet.

Det sorte næsehorns kendetegn

Er du nysgerrig på forskellen mellem sorte og hvide næsehorn? Så får du her svaret på under to minutter.

Størrelsen

Sorte næsehorn er mindre end de hvide og vejer op til omkring 1.350 kg, mens hvide næsehorn kan veje omkring 2.500 kg. Til gengæld er de sorte næsehorn hurtige på benene og kan nå hastigheder på op til 55 km/t.

Læben

Mens det hvide næsehorn har en bred, firkantet overlæbe, der er perfekt til at græsse med, har det sorte næsehorn en spids, kroget overlæbe, som det bruger til at plukke blade og grene fra træer og buske.

Temperament

Hvide næsehorn er ret afslappede sammenlignet med sorte næsehorn, som kan være en smule aggressive og territoriale. Møgbunker og duftmarkeringer fungerer som en slags beskeder til andre næsehorn i området.

Samlivsformer

Sorte næsehorn er for det meste enspændere og foretrækker at leve og søge føde på egen hånd. Mens hannerne er særligt territoriale, tolererer hunnerne heller ikke hvem som helst i deres nærhed – bortset fra deres kalve.

Kommunikation

Når sorte næsehorn møder en rival, knurrer de og laver trompetlignende lyde. Fornemmer de fare, nyser de, mens de pruster, når de er vrede. Bliver de bange, kommer de med en høj, skarp “wonk”-lyd, og er de virkelig skræmte, skriger de. Når de flygter i sikkerhed, krøller de halen.

Besøg Etosha

Kom tættere på Etoshas sorte næsehorn på en af disse uforglemmelige safarirejser.

Andre steder i Namibia

Selvom Etosha er det bedste sted at se sorte næsehorn på tæt hold, kan du også møde dem andre steder i Namibia. Ud over de private reservater er der især to steder, hvor du kan opleve næsehorn, storslåede landskaber og masser af andet dyreliv.

Kunene-regionen

Kunene er hjemsted for verdens største bestand af fritlevende sorte næsehorn. Disse næsehorn har tilpasset sig perfekt til ørkenens barske forhold. De kan klare sig i flere dage uden vand og lever endnu mere alene end andre sorte næsehorn.

Waterberg Plateau National Park

I Waterberg har man med succes genudsat sorte næsehorn fra Kunene, og området har i dag en betydelig bestand. Sammen med de karakteristiske røde klipper og det storslåede landskab gør det Waterberg til et spændende stop på rejsen.

To sorte næsehorn kysser i det grønne græs.

Trusler

Ligesom mange andre dyr er sorte næsehorn presset af klimaforandringer og tab af levesteder. Den største trussel mod sorte næsehorn (og næsehorn generelt) er dog stadig krybskytteri, drevet af efterspørgslen efter næsehornshorn. Hornet bruges blandt andet i visse former for traditionel medicin, hvor det tillægges helbredende egenskaber. Men der er ingen videnskabelig dokumentation for den effekt. Næsehornshorn består nemlig af keratin – det samme protein, som findes i vores hår og negle.

Da bestanden i årtier har været i konstant tilbagegang på grund af disse praksisser, er det sorte næsehorn nu klassificeret som kritisk truet og desværre kun et skridt fra at være udryddet i naturen. Men (og heldigvis er der et stort men!) bestanden har været i fremgang i flere år. Det skyldes blandt andet målrettet naturbeskyttelse, overvågning, oplysningsarbejde og en styrket indsats mod krybskytteri.

Kampen for beskyttelse af næsehornene

Selvom det lyder grusomt, er afhorning af næsehornene en effektiv metode til at sikre deres overlevelse, da de ikke er så attraktive for krybskytter uden horn. Det løser dog ikke problemet i sig selv og bruges derfor mest som en midlertidig løsning eller en sidste udvej.

Save the Rhino Trust Namibia beskytter ørkentilpassede næsehorn ved at uddanne lokale til sporere og skovbetjente. En perfekt win-win-situation: næsehornene beskyttes, og de lokale tjener penge.

Etosha spiller selvfølgelig også en vigtig rolle i arbejdet med at beskytte de sorte næsehorn. Sammen med WWF overvåges dyrene, og deres ører mærkes, så de enkelte næsehorn kan genkendes. Indsatsen omfatter også støtte til patruljer mod krybskytteri, mens indtægter fra naturturismen er med til at finansiere arbejdet. Nogle af Etoshas næsehorn flyttes desuden til andre beskyttede områder, hvor de kan være med til at styrke bestandene. Et godt eksempel på, hvordan naturbeskyttelse og turisme kan gå hånd i hånd!

Når du er på safari, kan du også være med til at passe på næsehornene. Undgå at dele deres placering på sociale medier, så krybskytter ikke kan lokalisere dem, og overvej at lade telefonen blive i lommen. Nogle øjeblikke er trods alt bedst, når man bare er til stede i dem.

Fem sjove facts

Vi runder af med et par sjove facts, som du måske ikke kendte om næsehorn, og som du kan imponere dine medrejsende med.

Navnene har faktisk ikke noget med næsehornenes farve at gøre. En populær forklaring er, at det engelske navn white rhino opstod som en misforståelse af det afrikaanske ord wyd, der betyder “bred” og henviser til næsehornets brede læbe. Det sorte næsehorn fik senere sit navn som en modsætning til det hvide.
Deres horn kan vokse ud igen, hvis de knækker. Da de ikke består af knogle, men af keratin, ligesom menneskers fingernegle, vokser de cirka 6 til 8 cm om året.
Selvom næsehorn har meget dårligt syn og ikke kan se noget, der står tæt på, lugter og hører de usædvanligt godt.
Sorte næsehorn har ingen svedkirtler og bruger mudder til at beskytte deres følsomme hud mod sol og parasitter.
Rødnæbbede og gulnæbbede oksehakker er næsehornets bedste venner. Fuglenes swahili-navn betyder “næsehornets vagt”, fordi de spiser flåter, parasitter og insekter fra næsehornets hud. En praktisk lille rengøringshjælp, som begge parter nyder godt af.