Diani Beach

Diani Beach i det sydlige Kenya er en usædvanlig smuk strandstrækning tæt på Mombasa. Diani er kåret som en af Afrikas 10 bedste stranddestinationer og en perle, du ikke vil gå glip af…!

Diani Beach ligger cirka tyve kilometer syd for Mombasa og består af en 15 kilometer lang strand med kokospalmer, hvidt puddersand, fantastiske solnedgange og smukke resorts. Derudover findes der en række anbefalelsesværdige restauranter samt vandsportscentre, supermarkeder og flere indkøbscentre.

 

Diani Beach er forholdsvis lille, men rummer uden tvivl en af verdens smukkeste strande. I 2017 blev Diani for tredje år i træk kåret til Afrikas førende stranddestination. Landsbyen har endda sin egen landingsbane, hvilket gør det nemt at komme dertil fra Kenyas hovedstad Nairobi på blot en times flyvetur!

Dyrelivet i Diani

Diani byder på et rigt hav- og marineliv for dem, der vil udforske Det Indiske Ocean. Her kan du opleve delfiner lige ud for kysten, spotte pukkelhvaler i september og svømme med hvalhajer fra januar til marts. For snorklere og dykkere venter farverige koralrev med blandt andet søheste, nøgensnegle, spøgelsesfisk og et væld af andre fisk.

Men Diani byder ikke kun på dyreliv under vandet. Det er også et af de få steder, hvor man dagligt kan se bavianer, vervet-aber, sykes marekatte og endda den sjældne colobus-abe. Der lever også stadig små pattedyr som dik-diks (små antiloper) og mange arter af tropiske fugle i dette område.

Hvad Diani har at byde på

Diani Beach er også et oplagt valg for dem, der gerne vil være aktive. Udover snorkling og dykning kan du blandt andet prøve kræfter med kitesurfing og windsurfing, tage på bådture eller stå på jetski. Området har desuden sin egen golfbane, og der afholdes jævnligt kunstudstillinger. Hvis du ønsker endnu mere safari, kan du besøge Shimba Hills National Reserve, der er en kystskov med et rigt dyreliv med blandt andet skovelefanter, vandbukke, sabelantiloper og indimellem også leoparder.

Og glem ikke, at Diani er the place to be under højtiderne. Byen har nogle ikoniske barer og restauranter, som ikke vil skuffe. Lad os hjælpe dig med at planlægge din rejse, så du får det hele med af det, Diani har at byde på!

Klimaet i Diani

  • Gennemsnitstemperaturen er generelt høj.
  • I april, maj, oktober og november er der stor risiko for regn.
  • De varmeste måneder er februar og marts med en gennemsnitstemperatur på 33°C.
  • De koldeste måneder er juli og august med en gennemsnitstemperatur på 28°C.
  • Maj er den vådeste måned. Det er bedst at undgå maj måned, hvis du ikke er glad for regn.
  • Februar er den tørreste måned, og oktober har flest solskinstimer.

Aktiviteter i Diani

  • Dykning
  • Windsurfing
  • Kitesurfing
  • Snorkling
  • Jetski
  • Cykelture
  • Golf
  • Tennis
  • Mangrove-udflugter

Sådan kommer du derhen

  • Med fly (daglige flyvninger fra Nairobi Wilson lufthavn)
  • I bil fra Mombasa (2-3 timer fra lufthavnen)

INFORMATION OG FAKTA

Diani Beach er kåret til en af Afrikas førende stranddestinationer og er et sandt paradis! Hvidt sand, turkisblåt vand og nogle af de bedste resorts.

Udflugter i Diani

  • Dagssafari til Shimba Hills med gåtur til Sheldrick Falls
  • Kisite Marine Park til snorkling og/eller dykning
  • Den hellige skov Kaya Kinondo