Makgadikgadi Pans National Park

Præget af tomhed, ensomhed og stilhed er Makgadikgadi Pans National Park lige så imponerende, som den er afsides. Nationalparken er en del af det enorme Makgadikgadi salt pan-system i det nordøstlige Botswana, vest for Okavango-deltaet. Saltsletterne strækker sig over 16.000 kvadratkilometer og når helt til Nata Bird Sanctuary i øst, slutter ved Nxai Pan National Park i nord, mens Boteti River danner en stor del af den vestlige og sydlige grænse.

Salt og vand

Selve Makgadikgadi Pans National Park dækker dog mindre end 4.000 kvadratkilometer af området. Parken er kendetegnet ved to centrale landskaber: de åbne saltsletter mod øst og den livgivende Boteti River langs dens vestlige grænse. Denne flod er parkens økologiske livsnerve – og stedet, hvor de fleste lodges ligger – og tiltrækker store koncentrationer af dyreliv. Især i den tørre sæson, hvor den bliver en af de få permanente vandkilder i regionen.

Fortabt i saltet

Saltsletterne byder på et sted med surrealistiske kontraster. Det skarpt hvide landskab skinner under den afrikanske sol og forvandler sig til spejle lige foran dine øjne. Især i den tørre sæson (fra maj til oktober) virker saltsletterne øde, og de få dyr, der krydser dem, efterlader spor, som hurtigt forsvinder i vinden – som om de aldrig har været der. I regntiden (november til april) fylder regnen de lave fordybninger og skaber midlertidige laguner, som tiltrækker tusindvis af trækfugle. Flodheste og krokodiller slår sig ned i det midlertidige vand, mens zebraer, gnuer og springbukke bevæger sig hen over sletterne, der er blevet til kortvarige, men frodige græsområder. Regntiden afslører parkens livlige side med dramatiske himmel og smukke solnedgange.

Et halvt års overflod

Det tidligere øde landskab vrimler nu med liv. I december begynder den sort-hvide migration, hvor op til 15.000 zebraer sammen med gnuer bevæger sig fra Okavango-deltaet i vest mod Makgadikgadi Pans National Park for at mæske sig i det årligt spirende græs. Under dette spektakel følger rovdyr som løver, geparder og hyæner flokkene, hvilket giver en enestående mulighed for uforglemmelige naturoplevelser. I marts, når vandet langsomt forsvinder, og græsset tørrer ud, bevæger dyrene sig tilbage mod nord til deres græsningsområder i den tørre sæson.

Et højdepunkt dag og nat

Aftenerne/nætterne på saltsletterne er uforglemmelige. De enorme vidder åbner sig under en uendelig himmel og afslører stjerner i et ufatteligt antal. Den enorme stilhed brydes kun af fjerne løvebrøl og den lejlighedsvise gøen fra en flagermusøret ræv. For dem, der søger noget helt særligt, giver en overnatning under åben himmel på sletterne – camping under vidtstrakte, uforstyrrede himle, hvor stjernerne føles næsten inden for rækkevidde – en sjælden følelse af forbindelse til dette urgamle landskab. Du vil tage derfra med mere end bare billeder, men du vil være i fuldstændig ærefrygt over, hvor ældgammelt, skrøbeligt og vildt dette økosystem i virkeligheden er.