13-dages eventyr i Uganda: Vandreture / Trekking / Rafting / Cykling
Dit hjerte kommer til at slå en lille smule hurtigere under denne aktive rejse på 13 dage i Uganda. Her er fire uforglemmelige grunde hvorfor:
1. Dine vildeste drømme går i opfyldelse, når du med egne øjne får lov til at opleve dyr såsom flodheste, elefanter, løver, leoparder, giraffer og zebraer under forskellige safarier i Queen Elizabeth National Park og Lake Mburo National Park.
2. Det er svært ikke at blive begejstret, når du kommer tæt på menneskets pelsklædte slægtninge, bjerggorillaer og chimpanser, i deres naturlige habitat.
3. Undervejs kommer du til at vandre på en udslukt vulkan, tage en tur gennem en sump og cykle langs de fantastiske landskaber. Her skal du bruge dine kræfter, men vil efterfølgende blive belønnet med storslåede udsigter og uforglemmelige møder med Ugandas dyreliv.
4. Adrenalinen kommer for alvor til at suse gennem kroppen, når du tager på quad bike-safari og river rafting i Jinja.
Og tro det eller ej, dette er bare nogle af højdepunkterne på dit aktive Uganda-eventyr. Der er utallige andre magiske øjeblikke og unikke oplevelser, som vil blive hængende i dine minder for altid!
Vigtigt at vide: Chimpanse- og gorilla-trekking er en ekstremt populær aktivitet (forståeligt nok) og kræver både en guide og tilladelse fra myndighederne. Derfor skal en chimpanse- og gorilla-trekking altid planlægges i god tid og bookes på forhånd. Det kan vi naturligvis hjælpe dig med.