Nambwa Tented Lodge

Nambwa Tented Lodge svæver som en eventyrlig landsby bygget ind i og omkring trækronerne i en flodskov, dybt inde i Zambezi og omgivet af Kwando-flodsystemets snoede kanaler. Hvert af de 10 luksuriøse telte er bygget på en 3-4 meter høj platform mellem trækronerne og har egen privat udsigtsterrasse. Alle teltene har egen lounge, eget badeværelse med bruser og badekar, myggenet og værdiboks til din computer. Den imponerende terrasse i hjertet af lodgen fungerer som udendørs spiseområde under åben himmel og byder på fantastisk udsigt over flodsletterne nedenfor – et paradis for store flokke af elefanter, bøfler og andre græssende dyr, som søger ly under teltene, når solen går ned.