Shipwreck Lodge

TripAdvisor Travellers' Choice
Diamond

Shipwreck Lodge er det eneste overnatningssted på den øde og verdensberømte Skeleton Coast i det nordvestlige Namibia. Kun et stenkast fra Atlanterhavet ligger 10 hytter, der er designet som skibsvrag. De har eget badeværelse med bruser, to enkeltsenge, ventilator, kulovn, kaffe- og tefaciliteter, skrivebord og en privat terrasse, hvor du kan slappe af og se solen gå ned over Atlanterhavet med et gratis glas portvin. Turen hertil er en oplevelse i sig selv. Du kører ind i Skeleton Coast National Park og følger grusvejen mod Möwe Bay. Her bliver du hentet af lodgens personale, og det er også her, mobilsignalet forsvinder. Men bare rolig, der er WiFi på lodgen! Glæd dig til en række unikke aktiviteter i ørkenen, lækre måltider i restauranten, eftermiddagste med hjemmebagte kager i loungen og enestående udsigter, uanset hvor du befinder dig.