The Sands at Nomad ligger ved Diani Beach, en af Afrikas smukkeste strande, og er et luksusresort, der byder på smukke værelser, førsteklasses mad, fantastiske udsigter og et væld af skønne aktiviteter. Resortet har 9 forskellige værelsestyper, alle veludstyrede – nogle med privat jacuzzi, panoramaudsigt fra terrassen og både soveværelse og en rummelig stue. Familier har god plads i stueetagen af hovedbygningen, mens par kan finde ro og romantik i strandhytterne. De ligger blot femten skridt fra Det Indiske Ocean og har en lille have med liggestole – perfekt til afslapning efter en svømmetur.
Resortet har to førsteklasses restauranter, hvor du kan nyde alt fra internationale retter og frisk fisk til pizza – ideelt efter en dag på stranden med aktiviteter som sejltur i en dhow (traditionel træbåd), eller dykning med havskildpadder. Er du i det romantiske hjørne? Så bør du ikke gå glip af en magisk full moon dinner direkte på stranden. Alt i alt er The Sands at Nomad et sted, hvor du virkelig føler dig forkælet – så meget, at du måske slet ikke vil hjem igen!