November markerer starten på Østafrikas korte regntid – men lad det ikke afskrække dig! I modsætning til den lange regntid i april og maj er regnbygerne i november korte og forfriskende og falder ofte sent på eftermiddagen eller om aftenen. Det meste af dagen er det klart og solrigt, hvilket gør måneden perfekt til safariture og kulturelle oplevelser.
En rejse til Kenya og/eller Uganda i november måned er en af regionens bedst bevarede hemmeligheder. På denne tid forvandler regnen de støvede sletter til frodige grønne landskaber (næsten fra den ene dag til den anden), trækfuglene ankommer i fuldt antal, og dyrelivet træder dramatisk frem mod den smukke baggrund. Til det kan du tilføje lavere priser på indkvartering, færre turister og større tilgængelighed. Du har alt i alt en af de mest givende perioder til at udforske Kenya og Uganda i.
For eventyrlystne rejsende, der gerne vil opleve noget ud over det sædvanlige, er november en chance for at opleve Østafrika på en mere intim og autentisk måde.
I november viser Østafrika en side af sig selv, som de fleste besøgende aldrig ser. Parkerne er mere stille, priserne er lavere, og landskaberne forvandles til en fotografs drøm. Den “grønne sæson” handler ikke om at gå glip af noget – den handler om at opleve naturens vildere og mere autentiske rytme. Forestil dig løver i grønne omgivelser, elefanter der græsser på Amboselis frodige sletter og gorillafamilier i skove, som er ekstra grønne efter regnen.
November er et oplagt valg for dig, der søger mere eksklusive oplevelser med safariture uden menneskemængder, indkvartering til mere overkommelige priser og strande, hvor du har de lange sandstrækninger helt for dig selv.
I Kenya er det nordlige område virkelig smukt i november og et besøg i Samburu National Reserve er et fremragende valg. Selv i regntiden forbliver antallet af vilde dyr i Samburu højt, så der er gode chancer for at se dem. En anden god mulighed er at vælge en rute gennem Tsavo East National Park (se et eksempel på en rejseplan), som passer perfekt sammen med Chale Island. Havet rundt om øen er stadig varmt og er perfekt til svømning. Resorterne i Platinum-klassen (de mest luksuriøse hoteller, Kenya har at byde på) har samtidig fremragende priser på denne tid af året. At rejse i november er derfor et virkelig smart valg!
Når det gælder Uganda er november bedre egnet til safarier uden trekking, men det er stadig muligt. Gorilla- og chimpanse-trekking kan dog være udfordrende i regntiden. November er derfor mere ideel til at udforske savanneparker som Queen Elizabeth National Park eller Murchison Falls, hvor safariture fortsat er behagelige og givende. Men hvis du er interesseret i at tage på gorilla- eller chimpanse-trekking i november måned, hjælper vi dig gerne med at realisere din drøm. Du skal blot sende en rejseforespørgsel, så finder vores eksperter den bedste løsning for dig.
De korte regnskyl i november skaber en helt anden atmosfære end i de tørre måneder. I stedet for støvede sletter finder du smaragdgrønt græs, planter i fuld flor og dramatiske skyer. Når dyrene fremhæves af den frodige natur, bliver forholdene for at tage gode safaribilleder endnu bedre.
Kenya: Forvent varme dage med en gennemsnitstemperatur på 25–28 °C. Regnbygerne er korte og forfriskende og falder typisk sent på dagen, så morgenen og eftermiddagen er gode til safariture.
Uganda: I savanneparkerne, f.eks. Queen Elizabeth og Murchison Falls, er safariture fortsat ukomplicerede og behagelige. Regnen er let og sporadisk, og temperaturerne forbliver milde, især i højlandet.
Vejret i november er uforudsigeligt, men sjældent dårligt timet – det er i stedet med til at gøre safarioplevelsen endnu mere stemningsfuld. For dig, der sætter pris på eksklusivitet, er november et overset højdepunkt: safariture uden folkemængderne, trekkinggrupper, der føles personlige, og strande, hvor du måske har de lange sandstrækninger helt for dig selv. Hvis du elsker god værdi for pengene, autentiske oplevelser og vil opleve Østafrikas frodige grønne landskaber, er november et oplagt rejsetidspunkt.
November byder på mere rolige parker og bedre priser, hvilket giver dig flere valgmuligheder – fra luksuriøse teltlejre i Samburu i Kenya til boutique-lodges nær Ugandas savanneparker.
November markerer begyndelsen på en ny dyrelivscyklus i Østafrika. Når den korte regntid frisker sletterne op, bliver landskaberne levende og grønne, og det friske græs tiltrækker græssende dyr. Flokke af gnuer begynder deres rejse tilbage gennem Serengeti-Mara-økosystemet, hvor de igen fylder sletterne og skaber muligheder for dramatiske interaktioner mellem rovdyr og byttedyr.
Samburu i Kenya er særligt givende i denne måned. Dens højere dyretæthed giver forhåbentlig masser at se, f.eks. elefanter, løver og Samburus unikke “Special Five”-arter (gerenuk, Grevys zebra, Beisa oryx, netgiraf og somalisk struds). Generelt er den nordlige del af Kenya et smukt rejsemål i november, da dyretætheden er højere end i den sydlige del af landet. Masai Mara er et andet fantastisk valg i november. Mens vildtreservatet kan føles overfyldt i højsæsonen, byder november måned på en helt anden oplevelse. Parkerne er mere rolige, der er færre safarikøretøjer og masser af fastboende vilde dyr, der strejfer rundt på sletterne. November er det perfekte tidspunkt at nyde Masai Maras ikoniske landskaber uden højsæsonens travlhed.
I Uganda byder november på en anden form for safarimagi, og ud over trekking, er safariture i Queen Elizabeth og Murchison Falls højdepunkterne. Forvent at se flokke af bøfler, elefanter og masser af rovdyr, der nyder den nye, frodige vegetation.
November er også en fantastisk måned for fugleelskere. Trækfuglene vender tilbage fra Europa og Asien og tilføjer farve og lyd til parkerne, mens rovfuglene udnytter overfloden af byttedyr. I Uganda bliver gorilla- og chimpanse-trekking endnu mere intens, eftersom skovene er frodige, luften er frisk, og færre mennesker gør møderne med dyrene endnu mere nærværende.

Kontrasten til oktober kunne ikke være større: mens oktober handler om koncentreret dyreliv ved vandhuller, handler november om genfødsel, bevægelse og nyt liv både på savannen og i skovene.
November er den perfekte måned for de eventyrlystne rejsende, der søger mere rolige parker, større værdi for pengene og livlige grønne landskaber. Udforsk Samburu, Tsavo og Ugandas savanner, og afslut dit eventyr på en varm strand ved Det Indiske Ocean.
Safari blandt næsehorn, skove og søer
Safari og strand
Se Samburu Special Five
En smuk roadtrip
Safari og strand
Kort og godt
Big Five Special
Masser af safari + afslapning på stranden
November byder på en safarioplevelse med ekstra fordele, som du ikke finder i højsæsonen:
November giver eventyrlystne rejsende både høj værdi for pengene, mere plads og livlige landskaber på en måde, som få andre måneder kan matche.

En af glæderne ved at rejse til Østafrika er, at du kan kombinere din safari med en strandferie – og november er et fantastisk tidspunkt til lige netop det.
Kenyas kystlinje: Diani Beach, Malindi og Watamu har et varmt og tropisk klima i november. Selvom du måske kan opleve et par korte byger, er der stadig masser af solskinstimer til at bade, snorkle og dykke i.
Rolige resorts: Med færre internationale turister føles strandene mere private, og priserne er ofte lavere.
Kulturel charme: Besøg Lamu Island, og sejl i en traditionel dhow, se swahili-arkitektur og oplev den afslappede stemning ved kysten.
En kombination af safari og strand i november giver dig det bedste af begge verdener: eventyr på savannen og afslapning ved Det Indiske Ocean.
November byder på safarioplevelser, der føles mere private og eksklusive. Med færre turister i parkerne er safarierne mere rolige og føles, som om de er skræddersyede til dig. Du vil have mere tid sammen med din guide og mere plads omkring dig, når du er ude og spotte dyrerne. Men hvad er nogle ofte stillede spørgsmål om at rejse på denne tid af året?
Slet ikke. Regnbygerne i november er korte og kommer normalt sent på eftermiddagen, så det meste af dagen er regnfri.
Ja, mange lodges og camps tilbyder nedsatte priser i lavsæsonen. November er en af de mest budgetvenlige måneder at rejse i.
Ja! Faktisk er november et af de bedste tidspunkter at udforske Kenyas nordlige del. I regntiden er især de nordlige parker i Kenya særligt oplevelsesrige takket være den høje tæthed af vilde dyr. En anden god mulighed kunne være at udforske mere af Tsavo East National Park. Tsavo East er perfekt for førstegangs-safarirejsende og passer smukt sammen med en strandferie på Chale Island. I november tilbyder øens resorts fremragende værdi for pengene, og Det Indiske Ocean er stadig varmt nok til at bade i. Insider-tip: Chale Island er fantastisk efter enhver safari!
Trekking kan være mere udfordrende i regntiden. Hvis du ikke er klar på en ekstra udfordring, anbefaler vi at fokusere på safariparker som Queen Elizabeth eller Murchison Falls. Når det så er sagt, så er gorilla- og chimpanse-trekning stadig muligt, og med den rigtige timing kan det være en fantastisk oplevelse. Da novemver er uden for højsæsonen, er grupperne typisk mindre, og oplevelsen føles mere personlig. Kontakt os for at drøfte dine rejsedatoer, så hjælper vi dig med at vurdere, om trekking i november er det rette for dig.
Ja. De grønne landskaber, den dramatiske himmel og færre safarikøretøjer i parkerne giver fantastiske fotos.
Ja, klimaet ved kysten er varmt og tropiskt. Der er også færre turister og er oplagt, hvis du vil afslutte din safari med afslapning ved stranden.
Følg i de vilde dyrs fodspor i Samburu, nyd safariture i Tsavo eller sejl på Kazinga-kanalen i Ugandas Queen Elizabeth National Park. I november danner frodige landskaber og færre besøgende i parkerne rammen om uforglemmelige oplevelser.