Zebras walk in a row across a dusty row at sunset

Den store zebravandring

Psst … vidste du, at Botswana er hjemsted for en af Afrikas mest spektakulære dyremigrationer? Hvert år vandrer op til 35.000 zebraer mere end 1.000 kilometer gennem landet. Det bemærkelsesværdige naturfænomen blev først videnskabeligt dokumenteret omkring 2012 og regnes derfor for en af de senest kortlagte migrationer i Afrika. Læs mere om zebraerne, deres imponerende rejse, og hvornår du har størst chance for at opleve den med egne øjne.

En af Afrikas bedst bevarede hemmeligheder

Selvom zebramigrationen først for nylig er blevet kortlagt af forskere, har den for de lokale samfund længe været et velkendt naturfænomen. I 1960’erne blev der opsat veterinærhegn, som spærrede for dyrenes gamle ruter. Efter at hegnene blev fjernet i 2000’erne, kunne zebraerne igen følge deres naturlige migrationsrute. Ved hjælp af GPS-halsbånd lykkedes det senere forskerne at kortlægge migrationens fulde omfang, og omkring 2012 blev hele ruten kortlagt. Målt i lineær afstand er det endda den længste migration af landpattedyr i Afrika. Målt på antallet af dyr kan den dog ikke måle sig med den verdensberømte migration i Tanzanias Serengeti og Kenyas Masai Mara. Mens millioner af dyr migrerer under den store gnuvandring, er der “kun” omkring 35.000 i den store zebravandring. Ikke desto mindre er det et fascinerende skue, man ikke bør gå glip af.

Hvorfor vandrer zabraerne?

Dette spørgsmål er relativt let at besvare: zebraerne følger regnen, for med regnen kommer der ferskvand og næringsrigt græs at spise af. Så når tørsæsonen sætter ind i syd, bevæger dyrene sig nordpå. Når regnen vender tilbage, bevæger de tilbage mod syd.

To hovedruter

Der er faktisk ikke kun én zebravandring, men to. I stedet for at bevæge sig i en cirkel vandrer dyrene mellem bestemte steder i Botswana.

1. Chobe & Nxai Pans

Zebrabestandene tilbringer de barske, tørre måneder fra juni til november i området omkring flodsletterne ved Chobe River. Når den første regn falder i Nxai Pans i begyndelsen af december, begynder omkring 20.000 dyr at vandre mod syd, hvilket tager dem to til tre uger ( i hvert fald, hvis de følger en lige rute). Nogle foretrækker at strejfe lidt rundt, stoppe ved Seloko Plains og slutte sig til de andre et par uger senere. Her bliver de i omkring to til tre måneder, før de begiver sig tilbage mod nord. Denne rejse tager længere tid, og derfor rejser de fra marts til maj.

Map of Botswana Okavango Delta, Moremi Game Reserve, Chobe, Nxai Pan and Makgadikgadi Pans

2. Okavango & Makgadikgadi

Denne vandring er lidt mindre end den mellem Chobe og Nxai, hvor dyrene tilbagelægger cirka 500 kilometer i alt. Når de første regnskyl rammer Makgadikgadi i november og december, begiver omkring 15.000 zebraer sig af sted fra Okavango-deltaet og Moremi Game Reserve mod Makgadikgadi Pans National Park. Efter et par uger når de frem til det næringsrige græs i Pans og bliver der i omkring tre måneder, inden de begynder deres tilbagevenden omkring marts. Da Okavango-deltaet byder på gode forhold året rundt og er særligt attraktivt i tørsæsonen, er det kun omkring 55 % af zebraerne, der vandrer mod syd. Resten bliver i deltaet året rundt.

Zebras in Okavango Delta
IM_BW_MOR_Zebra foal

Vidste du, at …

… det ikke kun er zebraer, der vandrer? Springbukke og gnuer rejser med som blinde passagerer. Elefanterne følger deres eget mønster, men nogle gange mødes de undervejs. Og selvfølgelig følger rovdyr som geparder, løver, afrikanske vildhunde og plettede hyæner i hælene på flokken… og det giver næsten sig selv hvorfor.

… de vandrende zebraer er Burchellszebraer, som kendes på de svage brunlige striber mellem de sorte og hvide samt deres mere kompakte og kraftige bygning? Af og til støder man måske også på udtrykket “steppezebra” – Burchellszebraer er nemlig en underart af steppezebraen, så begge betegnelser er korrekte.

… zebraen er Botswanas nationaldyr?

Aktiviteter

Zebraer er ikke kun en fryd for øjet – de er også blandt savannens mest fotogene beboere.

Sjove fakta om zebraer

Når man tænker på Afrikas ikoniske dyr, er zebraen svær at komme uden om. Det er heller ikke svært at forstå hvorfor. Med sine karakteristiske sort-hvide striber er den et af savannens mest iøjnefaldende dyr. Men zebraen er meget mere end et flot syn – bag striberne gemmer sig en række fascinerende historier og overraskende egenskaber.

  • Zebra walking in the Makgadikgadi Pans National Park

    Unikt mønster

    Zebraens striber er ikke bare sort-hvide.. Hvert mønster er unikt, ligesom et fingeraftryk.

  • Several zebras standing in group in Moremi Game Reserve

    Ubrydelige bånd

    Zebraer er meget sociale og knytter stærke bånd inden for flokken, hvor en hingst vil gå i kamp for at beskytte sin hoppe.

  • One zebra kicking another behind him in Kenia

    Et sandt kraftcenter

    Selvom zebraer måske ligner et let bytte, er de meget stærke: Et enkelt spark er nok til at såre eller endda dræbe en løve.

Zebravandringens højdepunkter

Selvom den store zebravandring i sig selv er et højdepunkt, er der nogle oplevelser, der sætter prikken over i’et for enhver safarientusiast.

Krydsningen ved Boteti River

Ligesom ved flodkrydsningerne under den store gnuvandring i Østafrika skal zebraerne i Botswana også krydse en flod på deres rejse mod grønnere græsgange. Med sultne rovdyr på lur må zebraerne trodse Boteti-flodens strømme og svømme mod den anden bred. Det giver ofte anledning til både dramatiske og nervepirrende øjeblikke.

Når rovdyrene slår til

Med så mange zebraer (plus et par springbukke og gnuer) samlet på ét sted er rovdyrene aldrig langt væk. Løver, geparder, leoparder, afrikanske vildhunde og plettede hyæner venter alle tålmodigt på det perfekte øjeblik til at sætte farten op og jage efter et bytte. Det er præcis så dramatisk, som det lyder!

Zebra foal Moremi
Zebras Makgadikgadi

Et smukt (nyt) liv

Når zebraerne ankommer til Pans, bringer hunnerne nyt liv til verden. Det næringsrige græs giver de nybagte mødre de bedste betingelser for at opfostre deres føl. Synet af de små zebraunger, der vaklende tager deres første skridt på de åbne sletter, er en oplevelse, man sent glemmer.

Naturens stærkeste kontraster

Saltsletterne i Makgadikgadi Pans er et naturfænomen uden lige. Her står zebraernes sort-hvide striber i smuk kontrast til de hvide, tilsyneladende endeløse saltsletter. Sammen skaber de et næsten surrealistisk landskab, som er svært at indfange på et billede, men umuligt at glemme.

Spændende overnatningsmuligheder

Du behøver ikke at befinde dig midt i vildmarken for at opleve zebraer på tæt hold. Du kan også bare læne dig tilbage i din lodge og se dem samle sig ved et vandhul lige foran dig.