Safari jeep with four people looking out at the back

Oplev Kenya med venner

Rejser du verden rundt med dine venner og står Kenya på ønskelisten? I dette indlæg finder du inspiration til oplevelser, indkvartering og højdepunkter, du ikke må gå glip af. En ting er sikker: Kenya er en destination, der har det hele.

Kenya byder på storslået natur, vilde safarioplevelser og aktive eventyr – kombineret med pulserende byliv og afslappet stemning ved kysten. Uanset om I drømmer om vandreture, dyreliv eller strand og by, er Kenya et oplagt valg til en rejse med venner.

Bådsafari i Kenya med flodheste i vandet og rejsende i båd iført redningsveste.

Spændende aktiviteter i Kenya

Safari sammen

En safari er en uundgåelig del af en rejse til Kenya. Oplev gnuernes vandring i Masai Mara, udforsk Amboseli National Park med udsigt til Kilimanjaro og store elefantflokke, eller gå på opdagelse i de mere rå og mindre besøgte Tsavo East National Park og Tsavo West National Park.

Vil I opleve naturen på en anderledes måde end fra en jeep, kan en vandresafari være et oplagt valg. På steder som Severin Safari Camp går I gennem landskabet ledsaget af en lokal ranger, som kender dyrenes adfærd samt området, og kommer helt tæt på naturen. Måske ser I elefanter plukke frugt fra træerne blot få meter væk.

Uanset hvilken safari I vælger, byder Kenya på intense naturoplevelser og mindeværdige øjeblikke, som er noget helt særligt at dele med venner.

Løveunger i regntiden i Tanzania

Tag på vandretur sammen

Brug et par dage på at vandre til toppen af Mount Kenya, eller tag på en dagstur til Mount Longonot. Tæt på den maleriske Lake Naivasha rejser den slumrende vulkan sig og byder på imponerende udsigter over den kenyanske Rift Valley og det markante krater.

Undervejs kan I være heldige at møde vilde dyr som gazeller, giraffer, zebraer og måske endda bøfler – hvilket gør vandreturen til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Svøm med hvalhajer

Der findes kun få steder i verden, hvor man kan opleve hvalhajer – Diani Beach er et af dem. Her har I mulighed for at komme helt tæt på havets største (og planteædende) fisk i deres naturlige omgivelser.

Fra december til midten af marts er chancerne størst, og oplevelsen er både rolig, storslået og mindeværdig. Et marint eventyr, I sent vil glemme.

Giraffer i Hell’s Gate National Park i Kenya.

Shimba-bakkerne

Hop i en firhjulstrækker og udforsk Shimba Hills National Reserve – en af de største kystskove i Østafrika. Her venter frodige landskaber, dybe skove og vandfald, hvor I kan tage en forfriskende dukkert.

Undervejs kan I være heldige at spotte et rigt dyreliv med blandt andet hyæner, bøfler, leoparder, giraffer, aber og et væld af farverige fugle. Området er også kendt for sjældne arter som sabelantiloper.

Klatring i Hell’s Gate National Park

Hell’s Gate National Park er et oplagt sted at prøve kræfter med klatring uanset om du er nybegynder eller erfaren. Begyndere kan klatre med guide og lejet udstyr, mens mere erfarne klatrere kan udforske parkens imponerende multi-pitch-ruter.

Klatreområderne ligger midt i den vilde natur, og det er ikke usædvanligt at møde bavianer eller klipspringere undervejs. Det giver en helt særlig ramme om en aktiv dag i Kenyas landskab.

Giraffer i Hell’s Gate National Park i Kenya.

Efter alle de aktive oplevelser er det tid til at sætte tempoet ned. De følgende aktiviteter er mere rolige, men byder stadig på mindeværdige oplevelser. Perfekte til at nyde Kenya i et lavere gear.

Find din ideelle get-away med vennerne

Afslappede aktiviteter i Kenya

Besøg lokale stammer

Kenya er hjem for mange forskellige stammer med stærke traditioner og en rig kulturarv. På rejsen kan I få indblik i hverdagen hos blandt andet masaierne, som er en af landets mest kendte stammer, men også møde andre lokalsamfund som Samburu, Umoja eller Digo.

Et besøg giver mulighed for at lære mere om traditioner, levevis og historie. Mødet med en anderledes livsstil er for mange en både lærerig og berigende oplevelse, som sætter sig fast længe efter rejsen er slut.

Kvinder iført farverige, traditionelle udsmykninger i Kenya.

Swahili-madlavningskursus og maleri

At smage på det lokale køkken er en vigtig del af rejsen, og endnu bedre er det at lave maden selv. På et swahili-madlavningskursus får I indblik i lokale råvarer og traditioner, mens en lokal underviser deler ud af klassiske opskrifter og teknikker.

Har I lyst til at udfolde kreativiteten yderligere, kan oplevelsen kombineres med et malerkursus. En afslappet og hyggelig aktivitet, der egner sig perfekt til at opleve noget nyt sammen.

Morgenmad og frokost i bushen

En morgenmad eller frokost i bushen er en stemningsfuld måde at nyde Kenyas natur på. Sammen med jeres venner kan I nyde lokale retter omgivet af landskabet, mens lydene fra naturen danner rammen om måltidet.

Det er en rolig og sanselig oplevelse, hvor fællesskab, mad og natur går op i en højere enhed, og som ofte bliver et af rejsens mest mindeværdige øjeblikke.

Nai Nami byrundtur

At opleve Kenyas byer er en vigtig del af rejsen. Mombasa byder på en spændende kombination af historie, kultur og kystliv, mens Nairobi er landets dynamiske hovedstad med mange kontraster.

Ud over de klassiske byrundture findes der mere personlige og lokalt forankrede oplevelser. En af dem er Nai Nami City Tour, hvor tidligere gadebørn fungerer som guider. De deler deres egne historier og viser sider af byen, som de færreste besøgende ellers får indblik i.

Turen giver et ærligt og nuanceret perspektiv på Nairobi og er en meningsfuld måde at opleve byen på gennem lokale fortællinger.

Gruppe af rejsende og lokale guider på Nai Nami byrundtur i Nairobi.

Snorkling og swahili-frokost

En tur med traditionel dhow – en arabisk træsejlbåd – tager jer over Det Indiske Ocean til Kisite Marine Park. Her kan I snorkle langs farverige koralrev og opleve det rige liv under overfladen. Med lidt held kan I spotte skildpadder, søstjerner, kuglefisk og måske delfiner.

Efter snorklingen serveres en swahili-frokost med frisk fisk og skaldyr i smukke omgivelser. En afslappet og stemningsfuld oplevelse, hvor hav, natur og fællesskab går hånd i hånd.

Hvor skal man bo? De bedste steder.

Lamu

Lamu er en lille, stemningsfuld by på Lamu Island nord for Mombasa og er langt mindre turistet end eksempelvis Diani Beach. Her oplever I en særlig atmosfære præget af arabiske, portugisiske og swahili-inspirationer.

Gå ture langs de rolige strande eller gennem de smalle gader i den historiske bydel, besøg lokale markeder eller udforsk ruinbyen Takwa Ruins. I november danner øen ramme om den årlige Lamu Festival, som byder på streetfood, kunst, musik og det traditionsrige æselvæddeløb.

Til overnatning er Peponi Hotel et oplagt valg. Hotellet emmer af ro og autenticitet og afspejler øens livsfilosofi: pole pole (i et roligt tempo).

Pool Lamu Peponi Hotel

Diani Strand

Diani Beach ligger syd for Mombasa og er en af Kenyas mest kendte strande. Det turkisblå Indiske Ocean, den hvide sandstrand og palmerne danner rammen om et område med et bredt udvalg af aktiviteter, barer og restauranter.

Til overnatning er Flamboyant Bed & Breakfast et hyggeligt valg direkte ved kysten. Stedet har kolonial charme, pool, strandadgang og restaurant og tilbyder en mere afslappet og prisvenlig atmosfære end de større luksusresorts.

Watamu

Watamu er et godt alternativ, hvis I ønsker strandliv og social stemning i et mere roligt tempo. Den smukke strand ligger tæt på mangroveskov og natur, hvilket gør det muligt at kombinere snorkling, vandreture og besøg ved historiske ruiner. Området er også kendt for sit rige dyreliv, heriblandt skovelefanter.

Om aftenen byder Watamu på restauranter og afslappede strandbarer, hvor I kan nyde tiden sammen. Watamu Temple Point er et stemningsfuldt hotel med bungalows omgivet af natur. Et særligt højdepunkt er baren med net over havet – et perfekt sted at se solnedgang med venner.

Watamu-kysten ved Det Indiske Ocean i Kenya.

Øen Chale

Chale Island er et oplagt valg, hvis I ønsker maksimal afslapning i smukke omgivelser. Den lille, private ø huser The Sands at Chale Island – et stemningsfuldt og luksuriøst resort med fokus på ro, natur og kvalitet.

Her kan I nyde pool, gode restauranter og overnatning i bandaer med havudsigt eller suiter bygget over vandet. Øen byder også på mangroveskov, snorkling og et rigt dyreliv. Med lidt held kan I opleve grønne skildpadder, der lægger æg på stranden, og colobus-aber i trækronerne.

Klar til at planlægge jeres Kenya-rejse?

Del dette indlæg med dine venner, udvælg de steder og oplevelser, der passer jer bedst – og husk, at I ikke behøver at nå det hele.

Kontakt os, så sammensætter vi en rejse, der matcher jeres ønsker og tempo. Så kan I se frem til en rejse fyldt med oplevelser, fællesskab, natur, afslapning og god mad. Præcis som Kenya gør det bedst.

Del denne artikel:

Lad os sammen skabe din skræddersyede rejse

Få et gratis og uforpligtende tilbud

Begynd at planlægge din drømmerejse
Boatsafari Lake Nakuru Kenya

Ring til en ekspert

Vores specialister er her for at hjælpe dig

DA: +45 89 88 83 62 forskellige lande